Begivenheder

1915: Den 17. juli afholder man den allerførste generalforsamling.

1929: Man beslutter at indhegne vandværket med pigtråd. Selskabet har 52 medlemmer.

1936: Det besluttes at indlægge elektricitet.

1939: Der afholdes 25 års jubilæumsfest.

1942: Andelsselskabet Asserballe Vandværk stiftes d. 30. maj.

1943: Det nye vandværk overdrages til andelshaverne.

1944: Der er ikke vand nok til brugerne. Ny boring er et problem på grund af besættelsen.

1947: Vandforsyningen er nogenlunde tilfredsstillende.

1949: På grund af mangel på vand nedlægges det "nye" vandværk; det sælges for 250,- kr.

1953: Vandmangel på grund af for lav vandstand.

1960: Ny boring har kostet 15.413,- kr.

1963: Vandværket ansøger om ret til indvinding af 60.000 m3 vand årligt.

1964: Vandværket har 50 års jubilæum.

1970: Der er ikke længere vandmangel.

1974: Generalforsamlingen beslutter at opføre et nyt filteranlæg. Pris 126.000,- kr.

1975: Det nye vandfilter er færdigt og præsenteres for andelshaverne d. 6. september.

1976: Ekstraordinær generalforsamling vedr. tilslutning af landdistrikterne Hagelbjerg, Asserballemark, Tovrup, Pæleværk og Gammelgård.

1977: Efter at Asserballefik ny bebyggelse på ca. 55 huse tillige med landdistrikternes tilslutning, er vandforbruget steget til 90.000 m3 årligt.

1980: Vandforbruget er faldende; i år var det 81.204 m3.

1982: Mindeord på generalforsamlingen om Asmus Petersen; mangeårigt medlem af bestyrelsen og forman fra 1962-1981. Som smed stod han  for reparationer af ledningsnettet og for at ledningsnettet blev kortlagt. En ny boring kostede 85.940,- kr. Ingvert Jørgensen valgt som ny formand.

1983: Generalforsamlingen holdt hos Hans Voights afholdshjem; første gang uden for Asserballe by. 19 medlemmer mødt til generalforsamlingen.

1984: Vandforbrug er nu på 94.330 m3.

1985: Karsten Lausten overtager jobbet som vandværkspasser efter Henning Sørensen.

1986: Vandværket har overskud til at betale restgælden.

1987: Nye dæksler støbt på rentvandsbeholderne.

1988: Nyt vandur indstalleret. Vandforbrug nu på 115.402 m3.

1989: Vandværket 75 år. Nedlægning af naturgasledninger i Asserballe by medfører en del brud på hovedledninger. 158 andelshavere, deraf 25 landbrug.

1991: Egert Davidsen valgt som ny formand.

1992: Nye bøsninger på boring 3. Pris 40.000,- kr.

1993: En enkelt stor reparation. Fin vandkvalitet. Altid i orden og pænt ved vandværket.

1994: Kloakeringen i Asserballe har været dyr for vandværket. Det medførte en del brud på ledningsnettet. Ny vandledning på Trekanten. Ny afstemning om indførelse af vandure; nu 20 stemmer for, 2 imod. Bestyrelsen pålagt at indkøbe vandure. 

 1995: 2 større reparationer. Ny hovedledning i øverste del af Bygaden. Ekstraordinær generalforsamling afholdt 23. maj, hvor nye vedtægter blev vedtaget.

1996: Brud på ledning i Tovrup medførte spild på ca. 200 m3. Vandforbrug på 97.768 m3.

1997: Harald Peter Jensen valgt som ny formand. Indkøb af vandure. Fin vandkvalitet. Udskiftning af hovedledning på nederste del af Bygaden samt op til kirken.

1999: Nyt tag på vandværket. En tilstandsrapport medfører, at næsten alle installationer skal udskiftes; også en hydrofor. Der skal udarbejdes en vandforsyningsplan for Augustenborg Kommune.

2000: Der oprettes et vandråd for Augustenborg Kommune.

2002: Selvaflæsning hos forbrugerne fungerer godt. Stadig fin vandkvalitet.

2003: Efter serviceeftersyn monteres nye rør og ventiler i rentvandsbeholderne.

2004: Et større ledningsbrud ved Gammelgård.

2005: Plantet hybenroser ved vandværket. Nye relæer og styringskontrol repareret.

2006: Boring 1 (gl. boring) sløjfet. Nu et vandforbrug på 42.139 m3.

2007: Udskiftning af 2 pumper. Lidt problemer med coliforme bakterier.

2008: Har mistet Karsten Lausten efter 25 år som vandværkspasser. Ny er Morten Sivertsen.

2009: Afregningsåret ændres til at følge kalenderåret. Alarmanlæg til værket er bestilt.

2010: Stadig faldende vandforbrug, nu 36.604 m3. Der investeres i affugtningsanlæg.

2011: Påbegyndt udskiftning af vandure, der indsendes til kontrol. Et srørre ledningsbrud har medført et spild på ca. 3.000 mvand.

2012: Vedrægtsændringer: Foreningens navn er nu Asserballe Vandværk." Dens formål er at forsyne medlemmerne med vand til husholdninger og erhverv. Der vedtages en afgiftsstigning til 5,25 kr. pr. m3; hidtil var prisen 5,00 kr.

2013: Rentvandbeholderne udsugede og rensede. Formandens hustru, Rita Jensen, er nu fungerende vandværkspasser.

2014: I anledning af 100 års jubillæet er det besluttet at afholde et arrangement d. 5. juli 2014. Kommentar fra bestyrelsen: "Asserballe Vandværk lever i bedste velgående."

 

Kilde: Lokalhistorisk arkiv for Augustenborg og omegn - Årsskrift 2014:

"Asserballe Vandværk 1914 - 2014"

af Poul Krog